Dengang jeg var lille havde jeg mange drømme omkring min uddannelse, og hvad jeg skulle “være” når jeg blev stor.
Den ene uge ville jeg være sanger, næste uge var det danser, faktisk var der ikke rigtig nogle grænser for, hvad jeg drømte om at beskæftige mig med, når der havde tikket flere år ind på kontoen.
Befriende som det var at drømme store drømme som barn, lige så begrænset er udvalget, når realismen indtræder i den voksnes verden. Mange faktorer der skal tages højde for. Gennemsnit på uddannelsen, hvilken ungdomsuddannelse der skal tages forinden, hvordan din krop er skruet sammen – alt har en betydning i sidste ende.
Da jeg var mindre, var min ultimative ynglingsserie Ally McBeal. Jeg kunne genspejle mig selv i Allys underlige univers, og synes hendes job virkede som det bedste i verden. Dette har stensikkert været en faktor for, at jeg begyndte at studere jura. Derudover så kan man faktisk næsten ikke se en serie nu om dage, hvor der ikke er en eller anden karakter der beskæftiger sig med jura – den er over det hele!
Min grankusine studerer også jura, og for hende var det et spændende emne, der gav hende meget glæde. Det har endvidere været en faktor for, at jeg troede, at juraen og mig skulle være soulmates resten af livet. Men det skal vi ikke.
Jura er smadder spændende, og en virkelig vigtig del af vores hverdag, selvom vi nok ikke tænker over det. Men samtidig er det tørt læsestof, og det er ikke alle grene inden for juraen, der kan antages at være super sjove at beskæftige sig med. Desuden er det et kæmpe ansvar man får tildelt som jurist, så der kan aldrig sløses med arbejdet, eller springes over hvor gærdet er lavest.
På baggrund af alle de faktorer, og selvfølgelig nogle andre, så valgte jeg at sige stop. Det er ikke den vej jeg ønsker at gå.
Hvordan pokker finder jeg så ud af, hvad jeg skal uddannes som? For en uddannelse, det er jeg af den overbevisning af, at sådan en skal man have.
Det er røv svært at finde ud af, for at sige det mildt. Det kan godt være man har interesser, men det er dæleme ikke sikkert, at man vil beskæftige sig med dem på det professionelle plan.
Mine overvejelser har været på flere ting, men til sidst kom jeg frem til, at jeg gerne vil læse til socialrådgiver, gerne med speciale inden for psykiatrien – som det ser ud pt.
Jeg har haft psykisk sygdom tæt inde på livet så længe jeg kan huske tilbage, og for mig virker det nærliggende, at hjælpe andre der står i den situation, som jeg selv har stået i. Det kræver en sindssyg psyke, det er jeg sikker på, men efterhånden er jeg også ved, at have hård hud under neglene, så mon ikke jeg kan klare det.
Det hele som åbnede mine øjne, var denne artikel fra Politiken, “Barn af psykisk syg…“, og det var egentlig det som der skulle til.
Heldet har endelig været med mig. Tror jeg har fundet min rigtige vej igennem uddannelseslabyrinten.
Den første rejse
Endelig vil jeg byde jer velkommen ind til mine gemakker – med åbne (meget blege) arme 😉
Efter noget fifleri, er det endelig lykkedes mig, at få skabt et virtuelt hjem, der nogenlunde kan tilfredsstille, mit ellers kritiske, syn på sagerne.
Da dette er mit første indlæg, må det være på sin plads, at introducere mig selv lidt, til de af jer, som ikke kender mig.
Som I (forhåbentligt) kan se, så er mit navn Janni. Det navn blev jeg givet for næsten 24 år siden, en sommer i start halvfemserne.
Jeg er oprindelig fynbo, og har glædeligt boltret mig i fynsk muld i 23 år, men da mit hjerte blev tabt til en sjællandsk dude for 2 år siden, så måtte jeg rive rødderne op, og plante nyt liv i København. Siden sidste sommer har man derfor kunne finde mig på Djævleøen.
Mit arbejde består af at være NETTO slave, hvor jeg er fuldtid. Efter at have forsøgt mig med at være akademiker på Syddansk Universitet med juraen som hotspot, så måtte jeg op til overfladen for luft. Jeg fik min bachelor og titlen som BA jur., og den titel får lov at stå, for mine drømme har ændret sig.
Mine fremtidsplaner er ikke stålfaste – der er plads til ændringer. Men som drømmene ser ud lige pt, så begynder jeg ny uddannelse til februar, hvor jeg vil gøre en forskel inden for socialrådgivningen, gerne med fokus på psykiatrien, da den lidt er mit hjertebarn. Ellers drømmer jeg om at eje en fransk hotdog (/bulldog), komme til USA, købe mig fattig i tasker som den materialist jeg må erkende jeg er, og blive endnu klogere i dag, end at jeg var i går.
I løbet af de kommende indlæg vil I komme til at kende mig endnu bedre. I ærmet har jeg bl.a. noget om uddannelse, make-up, familierelationer og blandet guf.
Håber vi ses igen, snart. I hvert fald hjerteligt velkommen til 😀
Den ene uge ville jeg være sanger, næste uge var det danser, faktisk var der ikke rigtig nogle grænser for, hvad jeg drømte om at beskæftige mig med, når der havde tikket flere år ind på kontoen.
Befriende som det var at drømme store drømme som barn, lige så begrænset er udvalget, når realismen indtræder i den voksnes verden. Mange faktorer der skal tages højde for. Gennemsnit på uddannelsen, hvilken ungdomsuddannelse der skal tages forinden, hvordan din krop er skruet sammen – alt har en betydning i sidste ende.
Da jeg var mindre, var min ultimative ynglingsserie Ally McBeal. Jeg kunne genspejle mig selv i Allys underlige univers, og synes hendes job virkede som det bedste i verden. Dette har stensikkert været en faktor for, at jeg begyndte at studere jura. Derudover så kan man faktisk næsten ikke se en serie nu om dage, hvor der ikke er en eller anden karakter der beskæftiger sig med jura – den er over det hele!
Min grankusine studerer også jura, og for hende var det et spændende emne, der gav hende meget glæde. Det har endvidere været en faktor for, at jeg troede, at juraen og mig skulle være soulmates resten af livet. Men det skal vi ikke.
Jura er smadder spændende, og en virkelig vigtig del af vores hverdag, selvom vi nok ikke tænker over det. Men samtidig er det tørt læsestof, og det er ikke alle grene inden for juraen, der kan antages at være super sjove at beskæftige sig med. Desuden er det et kæmpe ansvar man får tildelt som jurist, så der kan aldrig sløses med arbejdet, eller springes over hvor gærdet er lavest.
På baggrund af alle de faktorer, og selvfølgelig nogle andre, så valgte jeg at sige stop. Det er ikke den vej jeg ønsker at gå.
Hvordan pokker finder jeg så ud af, hvad jeg skal uddannes som? For en uddannelse, det er jeg af den overbevisning af, at sådan en skal man have.
Det er røv svært at finde ud af, for at sige det mildt. Det kan godt være man har interesser, men det er dæleme ikke sikkert, at man vil beskæftige sig med dem på det professionelle plan.
Mine overvejelser har været på flere ting, men til sidst kom jeg frem til, at jeg gerne vil læse til socialrådgiver, gerne med speciale inden for psykiatrien – som det ser ud pt.
Jeg har haft psykisk sygdom tæt inde på livet så længe jeg kan huske tilbage, og for mig virker det nærliggende, at hjælpe andre der står i den situation, som jeg selv har stået i. Det kræver en sindssyg psyke, det er jeg sikker på, men efterhånden er jeg også ved, at have hård hud under neglene, så mon ikke jeg kan klare det.
Det hele som åbnede mine øjne, var denne artikel fra Politiken, “Barn af psykisk syg…“, og det var egentlig det som der skulle til.
Heldet har endelig været med mig. Tror jeg har fundet min rigtige vej igennem uddannelseslabyrinten.
Den første rejse
Endelig vil jeg byde jer velkommen ind til mine gemakker – med åbne (meget blege) arme 😉
Efter noget fifleri, er det endelig lykkedes mig, at få skabt et virtuelt hjem, der nogenlunde kan tilfredsstille, mit ellers kritiske, syn på sagerne.
Da dette er mit første indlæg, må det være på sin plads, at introducere mig selv lidt, til de af jer, som ikke kender mig.
Som I (forhåbentligt) kan se, så er mit navn Janni. Det navn blev jeg givet for næsten 24 år siden, en sommer i start halvfemserne.
Jeg er oprindelig fynbo, og har glædeligt boltret mig i fynsk muld i 23 år, men da mit hjerte blev tabt til en sjællandsk dude for 2 år siden, så måtte jeg rive rødderne op, og plante nyt liv i København. Siden sidste sommer har man derfor kunne finde mig på Djævleøen.
Mit arbejde består af at være NETTO slave, hvor jeg er fuldtid. Efter at have forsøgt mig med at være akademiker på Syddansk Universitet med juraen som hotspot, så måtte jeg op til overfladen for luft. Jeg fik min bachelor og titlen som BA jur., og den titel får lov at stå, for mine drømme har ændret sig.
Mine fremtidsplaner er ikke stålfaste – der er plads til ændringer. Men som drømmene ser ud lige pt, så begynder jeg ny uddannelse til februar, hvor jeg vil gøre en forskel inden for socialrådgivningen, gerne med fokus på psykiatrien, da den lidt er mit hjertebarn. Ellers drømmer jeg om at eje en fransk hotdog (/bulldog), komme til USA, købe mig fattig i tasker som den materialist jeg må erkende jeg er, og blive endnu klogere i dag, end at jeg var i går.
I løbet af de kommende indlæg vil I komme til at kende mig endnu bedre. I ærmet har jeg bl.a. noget om uddannelse, make-up, familierelationer og blandet guf.
Håber vi ses igen, snart. I hvert fald hjerteligt velkommen til 😀
No comments:
Post a Comment